Supply Chain Specialist
Vil du være med til at koordinere projekter og logistik i en dynamisk virksomhed med vokseværk?
HVACON Marine Systems A/S er beliggende i Frederikssund med en afdeling i Næstved. Vi beskæftiger os med el og automatik design, samt HVAC-energi optimering indenfor den maritime sektor, dog primært på krydstogtskibe.
Du bliver en del af et velfungerende team af projektledere, supervisorer, og projektingeniører, hvor du får en central rolle når det kommer til indkøb og logistik – og du kommer derved til at være en essentiel del af vores projektafvikling. I den nyoprettede stilling, bidrager du til en god struktur i virksomheden og du bliver tovholder på sourcing, indkøb og logistik for alle vores projekter. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på optimeringen af det fremadrettede logistiske arbejde i virksomheden.
Arbejdsområder:
- Source udvalgte materialer til projekter samt udvælgelse af nye leverandører iht. overordnet indkøbsstrategi.
- Prisforhandling, ordreafgivelse, og opfølgning på leverancer.
- Koordinering og styring af logistik med internationale samarbejdspartnere.
- Lagerstyring samt forsendelse og modtagelse af projektmaterialer fra vores lagre i Danmark og USA.
Din primære arbejdsplads vil være i Frederikssund, men dage med hjemmearbejde vil være en mulighed, når din fysiske tilstedeværelse på kontor eller lageret ikke er nødvendig.
Profil:
- Du har erfaring med en eller flere af følgende områder; Supply Chain Management, teknisk indkøb, logistik og lagerstyring.
- Du er samarbejdsorienteret, systematisk og velorganiseret. Du kombinerer overblik med et blik for de væsentlige detaljer. Du elsker at sætte flueben og du er ikke bange for at spørge efter de ting, du mangler fra dine kolleger, for at komme i mål med jeres opgaver.
- Det er en fordel at du har erfaring med indkøb af el- og automatikkomponenter.
- Du taler og skriver godt engelsk, da størstedelen af dine arbejdsopgaver vil foregå på engelsk.
- Du har kørekort til personbil – Truckcertifikat er en fordel.
- Du har gode IT-færdigheder, specielt Microsoft Excel.
Har vi fanget din interesse, så send dit CV samt ansøgning til job@hvaconmarine.com